Børnebidrag i Polen udmåles ud fra to forhold: barnets rimelige behov og den bidragspligtige forælders evne. Bor barnet og den bidragspligtige i hvert sit land, bliver spørgsmålet om håndhævelse ofte lige så vigtigt som selve udmålingen.
Denne vejledning gennemgår, hvordan bidraget fastsættes, ændres og håndhæves. Kontoret ligger i Poznań og bistår i familiesager i hele Polen; sagen kan i vidt omfang forberedes på afstand.
Grundlaget for bidragspligten
Begge forældre har pligt til at forsørge et barn, der ikke selv er i stand til det. Pligten følger af slægtskabet og er uafhængig af, om forældrene har været gift, og af, om der er gennemført en skilsmisse.
Omfanget af bidraget afgøres af to forhold: barnets rimelige behov og den bidragspligtige forælders erhvervs- og formueevne. De to elementer vurderes sammen, så et bidrag ikke fastsættes hverken over barnets behov eller ud over, hvad forælderen med rimelighed kan bære.
Hvem betaler, og til hvem
Begge forældre bidrager til barnets forsørgelse i forhold til deres evne. Bidraget kan opfyldes helt eller delvis gennem den personlige omsorg for barnet og gennem det daglige arbejde i husstanden.
Bor barnet fast hos den ene forælder, opfylder denne forælder ofte sin del gennem den daglige omsorg, mens den anden bidrager økonomisk. Bidraget tilkommer barnet, men gøres i praksis gældende af den forælder eller anden person, der har den daglige omsorg. Det ændrer ikke ved, at begge forældre er forpligtede over for barnet; forskellen ligger alene i, hvordan hver forælder opfylder sin del – den ene gennem daglig omsorg, den anden gennem et økonomisk bidrag.
Hvordan bidraget udmåles
Barnets rimelige behov omfatter blandt andet bolig, mad, tøj, sundhed, uddannelse og rimelige fritidsaktiviteter. Behovene vurderes konkret for det enkelte barn og kan variere med alder, helbred og særlige forhold, for eksempel behandling eller skolegang, der medfører ekstra udgifter.
Over for behovene stilles den bidragspligtiges evne, det vil sige indtægt og formue samt de muligheder, forælderen har for at opnå en indtægt. Udmålingen er ikke en fast procentdel, men en konkret afvejning, og de samme tal kan derfor føre til forskellige resultater afhængigt af barnets situation.
Større og uforudsete udgifter
Barnets rimelige behov omfatter ikke kun de løbende udgifter, men også større eller uforudsete udgifter, når de er begrundede – for eksempel nødvendig behandling, briller, skolestart eller uddannelsesrelaterede omkostninger.
Sådanne udgifter kan indgå i udmålingen, men bør kunne dokumenteres. Er en større udgift enkeltstående, kan det have betydning for, hvordan den fordeles mellem forældrene, og det bør fremgå klart, hvad et fastsat bidrag er ment at dække, og hvad der eventuelt skal deles særskilt.
Indtjeningsevne – ikke kun faktisk indtægt
Ved vurderingen af evnen ser domstolen ikke alene på den faktiske indtægt, men på indtjeningsevnen – det vil sige, hvad forælderen med sine kvalifikationer og muligheder kunne tjene.
En forælder kan derfor som udgangspunkt ikke nedsætte sit bidrag ved frivilligt at opgive et arbejde, vælge en lavere indtægt eller undlade at udnytte sine muligheder. Omvendt kan reelle og ufrivillige ændringer i indtægten få betydning. Hvad der er frivilligt og ufrivilligt, beror på en konkret vurdering.
Voksne børn, uddannelse og pligtens grænser
Forsørgelsespligten ophører ikke automatisk, når barnet fylder et bestemt antal år. Den kan bestå, så længe barnet endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv, for eksempel under en fortsat uddannelse, der gennemføres med rimelig fremdrift.
Pligten er dog ikke uden grænser. Under visse betingelser kan den bidragspligtige forlange, at pligten begrænses eller ophører, for eksempel hvis den er forbundet med en uforholdsmæssig byrde, eller hvis et voksent barn ikke bestræber sig på selv at blive selvforsørgende. Også dette afgøres konkret.
Aftale, dom eller skilsmissesag
Bidraget kan fastsættes på flere måder: ved en aftale mellem forældrene, ved en særskilt sag om bidrag, eller som en del af en skilsmissesag, hvor retten under alle omstændigheder tager stilling til barnets forsørgelse.
En aftale kan være hensigtsmæssig, når forældrene er enige, men den bør formuleres, så den kan danne grundlag for håndhævelse, hvis betalingen senere udebliver. Er der ikke enighed, fastsætter domstolen bidraget.
Ændring af et fastsat bidrag
Et fastsat bidrag er ikke uforanderligt. Ændres barnets behov eller en forælders økonomiske forhold væsentligt, kan bidraget kræves forhøjet eller nedsat. Det gælder for eksempel, når barnet begynder på en dyrere uddannelse, eller når den bidragspligtiges indtægt ændres mærkbart.
En ændring kræver som udgangspunkt en ny afgørelse eller aftale; man kan ikke ensidigt holde op med at betale eller ændre beløbet. Indtil en ændring er gennemført, gælder det hidtidige bidrag.
Forsinket betaling og renter
Hver bidragsydelse forfalder som udgangspunkt til den aftalte eller fastsatte tid. Udebliver en ydelse, opstår der en restance, der kan kræves særskilt, og der kan påløbe renter af det forsinkede beløb.
Restancer bortfalder ikke, blot fordi der går tid, men muligheden for at inddrive dem kan blive vanskeligere med årene. Derfor bør manglende betaling ikke lades uden reaktion i længere tid; en tidlig håndtering gør det lettere at sikre både de løbende og de forfaldne ydelser.
Bidrag med tilbagevirkende kraft
Bidrag kan efter omstændighederne også kræves for en periode forud for kravet, inden for de rammer, reglerne opstiller, navnlig når barnets behov i den pågældende periode ikke er blevet dækket. Der kan desuden være forskel på, hvor langt tilbage ubetalte, allerede fastsatte bidrag kan kræves.
Derfor bør et krav ikke udskydes unødigt. Jo længere der går, desto vanskeligere kan det være at dokumentere behov og betalinger, og en del af et muligt krav kan gå tabt.
Håndhævelse på tværs af grænser
En afgørelse om bidrag har kun værdi, hvis den kan håndhæves dér, hvor den bidragspligtige har indtægt eller aktiver. Bor forælderen i et andet land end barnet, findes der regelsæt og internationale konventioner, som gør det muligt at anerkende og fuldbyrde en afgørelse om børnebidrag i et andet land.
Hvilken vej der er den rette, afhænger af, hvilke lande der er tale om, og af, hvornår og hvor afgørelsen er truffet. Derfor bør spørgsmålet om håndhævelse tænkes med, allerede når det afgøres, hvor bidraget skal fastsættes, så en afgørelse ikke ender med at være vanskelig at gennemføre i praksis.
I praksis rettes fuldbyrdelsen mod den bidragspligtiges indtægt eller aktiver, ofte gennem en foged. Bor den bidragspligtige i udlandet, kræver det først, at den polske afgørelse anerkendes dér, før den kan fuldbyrdes.
Dokumenter fra Danmark
Dokumenter fra Danmark skal kunne anvendes over for en polsk domstol. Før de bestilles eller oversættes, bør form, apostille og oversættelse afklares. Det drejer sig typisk om barnets fødselsattest, dokumentation for behov og udgifter, dokumentation for begge forældres indtægt samt – handles der ved fuldmagt – en fuldmagt, der opfylder de polske formkrav.
Typiske fejl
- Bidraget beregnes som en fast procentdel i stedet for en konkret afvejning af behov og evne.
- Man går ud fra den faktiske indtægt alene, selv om indtjeningsevnen kan være afgørende.
- Betalingen indstilles eller ændres ensidigt uden en ny afgørelse eller aftale.
- Et krav udskydes, så en del af det mulige bidrag for fortiden går tabt.
- Bidraget fastsættes uden hensyn til, hvor afgørelsen senere skal håndhæves.
Hvad kontoret kan bistå med
Fastsættelse: opgørelse af barnets behov og af begge forældres evne samt udarbejdelse af en påstand om bidrag, ved aftale eller for domstolen.
Ændring: vurdering af, om en væsentlig ændring giver grundlag for at forhøje eller nedsætte et fastsat bidrag, og førelse af den nødvendige sag.
Håndhævelse: forberedelse af anerkendelse eller fuldbyrdelse af en afgørelse om bidrag i et andet land, når barnet og den bidragspligtige bor hvert sit sted.
Kontoret bistår i hele Polen, og sagen kan som regel forberedes på afstand.
Relaterede vejledninger
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan udmåles børnebidrag i Polen?
Efter barnets rimelige behov og den bidragspligtige forælders erhvervs- og formueevne. Det er ikke en fast procentdel, men en konkret afvejning. Begge forældre bidrager i forhold til deres evne, og personlig omsorg for barnet kan indgå.
Kan bidraget nedsættes, hvis jeg tjener mindre?
Måske, men domstolen ser på indtjeningsevnen og ikke kun på den faktiske indtægt. En frivillig nedgang – for eksempel ved at opgive et arbejde – nedsætter som udgangspunkt ikke bidraget. Reelle og ufrivillige ændringer kan derimod få betydning.
Hvornår ophører pligten til at betale?
Ikke ved en bestemt alder i sig selv. Pligten kan bestå, så længe barnet endnu ikke kan forsørge sig selv, for eksempel under en uddannelse. Under visse betingelser kan den begrænses eller ophøre, blandt andet hvis den er forbundet med en uforholdsmæssig byrde.
Kan et bidrag ændres senere?
Ja. Ændres barnets behov eller en forælders økonomiske forhold væsentligt, kan bidraget kræves forhøjet eller nedsat. Det kræver en ny afgørelse eller aftale; man kan ikke ensidigt ændre beløbet.
Kan en polsk afgørelse om bidrag håndhæves i Danmark?
Der findes regelsæt og internationale konventioner, som gør det muligt at anerkende og fuldbyrde en afgørelse om børnebidrag i et andet land. Hvilken vej der er den rette, afhænger af landene og af afgørelsen, og bør tænkes med fra begyndelsen.
Kan jeg kræve bidrag for tiden, før sagen anlægges?
Efter omstændighederne ja, inden for de rammer, reglerne opstiller, navnlig når barnets behov i perioden ikke er blevet dækket. Et krav bør ikke udskydes unødigt, da en del af det ellers kan gå tabt.