Når en afdød efterlader aktiver i Polen – typisk fast ejendom, en bankkonto eller en andel i et selskab – opstår spørgsmålet, hvilket lands ret der regulerer arven, og hvordan arveretten fastslås over for polske myndigheder, banker og tinglysningsmyndigheden.

Denne vejledning giver et overblik for arvinger bosat i Danmark. Kontoret ligger i Poznań og bistår i sager i hele Polen; sagen kan i vidt omfang forberedes på afstand.

Hvilken lov regulerer arven – og hvorfor det afgøres først

Lovvalget afgøres, før arvefølgen kan fastlægges. Inden for EU anvender polske myndigheder EU's arveretsforordning (forordning nr. 650/2012) på dødsfald indtruffet den 17. august 2015 eller senere. Efter forordningen er udgangspunktet, at arven som helhed reguleres af retten i det land, hvor afdøde havde sit sædvanlige opholdssted ved dødsfaldet. Afdøde kan dog i et testamente have valgt loven i det land, hvor vedkommende var statsborger.

Danmark deltager ikke i forordningen. Det har en praktisk konsekvens, som ofte overses: en polsk myndighed anvender forordningen – der gælder universelt – og kan derfor nå frem til, at dansk ret regulerer arven, hvis afdøde havde sædvanligt opholdssted i Danmark. Danske myndigheder anvender derimod deres egne lovvalgsregler og er ikke bundet af forordningens resultat. De to systemer kan derfor karakterisere den samme situation forskelligt.

Derfor bør lovvalget afklares konkret fra begyndelsen. Hvor havde afdøde sit sædvanlige opholdssted? Findes der et testamente med et lovvalg? Er der fast ejendom i Polen, som under alle omstændigheder kræver behandling over for polske myndigheder? Svarene afgør, hvilke regler der skal anvendes, og hvilken dokumentation der bliver nødvendig.

Arvefølgen efter polsk ret

Anvendes polsk ret på arven, følger arvefølgen af loven, medmindre et gyldigt testamente bestemmer andet. Kredsen af arvinger og deres andele er fastlagt i en bestemt rækkefølge.

Efterlader afdøde ægtefælle og børn, arver de som udgangspunkt sammen. Børnene arver i lige andele, men ægtefællens andel udgør mindst en fjerdedel af boet. Er et barn afgået ved døden før arveladeren, træder barnets egne efterkommere i dets sted.

Efterlader afdøde ingen børn, arver ægtefællen sammen med afdødes forældre. Er en forælder afgået ved døden, går dennes andel videre til afdødes søskende og derefter til disses efterkommere. Findes der hverken ægtefælle eller nære slægtninge, fortsætter rækkefølgen til fjernere slægtninge og i sidste instans til det offentlige.

Andelene er brøkdele af boet, ikke bestemte genstande. Hvem der skal overtage en konkret ejendom eller konto, afgøres først ved skiftet.

Testamente – former og gyldighed

Polsk ret anerkender flere testamentsformer. De mest almindelige er det egenhændige testamente, der skal være skrevet i hånden, underskrevet og som udgangspunkt dateret, samt det notarielle testamente oprettet for en notar. Der findes desuden en form, hvor testamentet erklæres mundtligt for visse embedsmænd under medvirken af vidner, samt særlige former med begrænset gyldighed.

Et testamente oprettet i Danmark kan efter omstændighederne anerkendes med hensyn til formen. Polen er tilsluttet en international konvention om formen på testamentariske dispositioner, hvorefter et testamente kan være gyldigt i formel henseende, hvis det opfylder formkravene efter et af flere tilknyttede lande. Om et konkret testamente er gyldigt, kræver dog altid en konkret vurdering.

Uenighed om et testamentes gyldighed – for eksempel om det er ægte, om afdøde havde evnen til at oprette det, eller om det blev oprettet under utilbørlig påvirkning – behandles efter de regler, der gælder for den anvendelige arveret, og kan få betydning for hele sagens forløb.

Bekræftelse af arveretten: domstol eller notar

Arveretten skal dokumenteres, før arvingerne kan råde over boets aktiver over for banker, tinglysningsmyndigheden eller andre. I Polen kan det ske ad to veje.

Den ene er en retskendelse om bekræftelse af arveerhvervelsen. Den anden er et notarielt arvebevis, der oprettes af en polsk notar. Den notarielle vej kræver ikke længere ubetinget, at alle interesserede møder samtidig hos den samme notar: et udkast til arveprotokol kan efter lovens regler bekræftes af de berørte hos den samme eller forskellige notarer. Der skal fortsat være de nødvendige samstemmende erklæringer, og ved konflikt eller andre lovbestemte hindringer må sagen behandles ved domstolen.

For arvinger i Danmark har valget praktisk betydning. Kræver den notarielle vej, at alle møder samtidig i Polen, kan domstolsvejen eller behandling ved fuldmagt være mere hensigtsmæssig. Det afhænger af antallet af arvinger, af om der er enighed, og af boets sammensætning.

Boets aktiver og gæld i Polen

Boet kan omfatte fast ejendom, bankkonti, andele i selskaber, køretøjer og løsøre. Hvert aktiv kræver sin egen behandling: en ejendom skal identificeres i tingbogen, og eventuelle pantehæftelser, sameje og restancer bør afklares, før værdien vurderes.

Arvingerne hæfter som udgangspunkt for boets gæld. Omfanget af hæftelsen afhænger af, hvordan arven er blevet accepteret – simpelt, med forbehold af boopgørelse, eller om arven er afslået. Denne beslutning træffes inden for en frist og bør vurderes, før den bindende erklæring afgives. Se den særskilte vejledning om at afslå arv i Polen.

Skifte af boet – dział spadku

Indtil boet skiftes, ejer arvingerne boets aktiver i fællesskab i forhold til deres andele. Skiftet fordeler de konkrete aktiver mellem arvingerne og bringer fællesskabet til ophør.

Skiftet kan ske ved aftale eller ved domstolen. En aftale forudsætter enighed mellem alle arvinger. Omfatter boet fast ejendom, skal aftalen indgås i notariel form. Kan der ikke opnås enighed, træffer domstolen afgørelsen, herunder om et aktiv skal tilfalde en arving mod udligning til de øvrige, eller om det skal sælges.

Skiftet kan kombineres med en opgørelse af indbyrdes krav mellem arvingerne, for eksempel for udgifter afholdt på boets aktiver eller for brug af en ejendom ud over egen andel.

Det europæiske arvebevis

EU's arveretsforordning har indført et europæisk arvebevis, som kan bruges til at dokumentere arveretten i et andet land, der deltager i forordningen. Beviset udstedes i den medlemsstat, hvis myndigheder behandler arven efter forordningen.

Da Danmark ikke deltager i forordningen, har beviset begrænset betydning i forhold til danske myndigheder. Om det er relevant i en konkret sag, afhænger af, hvor aktiverne befinder sig, og hvilke myndigheder der skal forholde sig til dokumentationen. Dette bør afklares tidligt, så den rigtige form for dokumentation vælges fra begyndelsen.

Dokumenter fra Danmark

Dokumenter udstedt i Danmark skal kunne anvendes over for en polsk notar, domstol eller myndighed. Tre praktiske spørgsmål bør afklares, før dokumenterne bestilles eller oversættes:

  • Form: Kræves der et originalt dokument, en bekræftet kopi, eller kan en scanning bruges indledningsvis?
  • Apostille: Skal dokumentet forsynes med apostille eller opfylde andre krav, før det kan bruges i Polen?
  • Oversættelse: Kræves en oversættelse til polsk, og skal stempler, påtegninger og apostiller også oversættes?

Det drejer sig typisk om dokumentation for slægtskab, civilstandsattester, identitetsdokumenter, et eventuelt testamente og – handles der ved fuldmagt – selve fuldmagten, der skal opfylde de polske formkrav.

Typiske fejl

  1. Arvefølgen fastlægges, før lovvalget er afklaret, selv om afdødes sædvanlige opholdssted kan pege på et andet lands ret.
  2. Det antages, at den notarielle vej altid er mulig, selv om den forudsætter enighed og samtidigt fremmøde fra alle arvinger.
  3. Beslutningen om at acceptere eller afslå arven udskydes, indtil boet er fuldt opgjort, og fristen overskrides i mellemtiden.
  4. Et testamente lægges til grund uden vurdering af dets formelle gyldighed efter den anvendelige ret.
  5. Der bestilles oversættelser og apostiller, før det er afklaret, hvilke dokumenter der faktisk skal bruges.

Hvad kontoret kan bistå med

Indledende afklaring: fastlæggelse af lovvalget, af arvingekredsen og af, om der findes et testamente, samt en vurdering af, om sagen kan behandles hos en notar eller skal for domstolen.

Gennemførelse: bekræftelse af arveretten, koordinering med notar eller domstol, udarbejdelse af fuldmagt i den nødvendige form og indhentning af de danske dokumenter, der skal bruges.

Skifte og gæld: rådgivning om accept eller afkald inden for fristen, opgørelse af aktiver og gæld samt gennemførelse af skiftet ved aftale eller for domstolen.

Kontoret bistår klienter i hele Polen, og sagen kan som regel forberedes på afstand. Personligt fremmøde er ikke altid nødvendigt og afhænger af den valgte fremgangsmåde.

Relaterede vejledninger

Ofte stillede spørgsmål

Er det altid polsk ret, der gælder for arven?

Nej. Polske myndigheder anvender EU's arveretsforordning, hvorefter udgangspunktet er retten i det land, hvor afdøde havde sit sædvanlige opholdssted, medmindre afdøde har valgt loven i sit statsborgerland. Havde afdøde bopæl i Danmark, kan dansk ret derfor komme i betragtning, selv om der er aktiver i Polen. Danmark deltager ikke i forordningen, og de danske myndigheder anvender egne regler.

Skal jeg møde personligt i Polen?

Ikke nødvendigvis. Meget kan håndteres ved en fuldmægtig og for domstolen. Den notarielle bekræftelse af arveretten forudsætter dog som udgangspunkt, at alle arvinger møder samtidig. Er det ikke muligt, kan domstolsvejen være mere hensigtsmæssig.

Er et dansk testamente gyldigt i Polen?

Det kan det være. Polen er tilsluttet en konvention om formen på testamenter, hvorefter et testamente kan være gyldigt i formel henseende, hvis det opfylder formkravene efter et af flere tilknyttede lande. Gyldigheden skal dog vurderes konkret.

Hvordan overtager jeg en fast ejendom i Polen?

Først skal arveretten bekræftes ved en retskendelse eller et notarielt dokument. Derefter kan ejendommen tilskrives arvingerne i tingbogen, og et efterfølgende skifte kan afgøre, hvem der endeligt overtager ejendommen.

Hvad med afdødes gæld?

Arvingerne hæfter som udgangspunkt for boets gæld, men omfanget afhænger af, hvordan arven er accepteret. En accept med forbehold af boopgørelse begrænser hæftelsen til boets værdi. Beslutningen skal træffes inden for en frist; se vejledningen om at afslå arv.

Hvad koster bistanden?

Det afhænger af sagens omfang – antallet af arvinger, om der er enighed, boets sammensætning og hvilke dokumenter der skal indhentes fra to lande. Omfang og honorarmodel aftales, før det materielle arbejde påbegyndes.