Et medlem af ledelsen i et polsk anpartsselskab kan under visse betingelser komme til at hæfte personligt for selskabets gæld. Ansvaret indtræder navnlig, når det ikke er lykkedes at inddrive gælden hos selskabet selv, og det rammer den, der sad i ledelsen, da forpligtelsen bestod.

Denne vejledning forklarer, hvornår ansvaret opstår, hvilke indsigelser der findes, og hvordan et ledelsesmedlem kan beskytte sig. Som erhvervsadvokat i Poznań bistår vi både ledelsesmedlemmer, der mødes med et krav, og kreditorer, der forfølger et. Kontoret arbejder i hele Polen, i vidt omfang på afstand.

To spor: civilretligt ansvar og skatteansvar

Ledelsens personlige ansvar følger ad to hovedspor. Efter polsk selskabsret kan et medlem af ledelsen (zarząd) i et anpartsselskab hæfte for selskabets civilretlige gæld, når inddrivelse hos selskabet er forgæves. Efter skattereglerne kan et ledelsesmedlem tilsvarende hæfte for selskabets skatte- og bidragsrestancer.

De to spor bygger på hver sit regelsæt, men følger et fælles mønster: ansvaret er subsidiært i forhold til selskabet, det er personligt og solidarisk, og det kan afværges ved bestemte indsigelser. Hvilket spor et konkret krav hviler på, bør fastlægges tidligt, da det afgør, hvad der skal godtgøres.

Hvornår opstår det personlige ansvar

Det civilretlige ansvar forudsætter som udgangspunkt, at inddrivelse mod selskabet har vist sig forgæves – at kreditor altså ikke kan få dækning i selskabets egne aktiver. Først da kan kravet rettes mod ledelsesmedlemmerne personligt.

Ansvaret er solidarisk: kreditor kan rette hele kravet mod ét medlem, som herefter må søge regres hos de øvrige. Det omfatter som udgangspunkt selskabets forpligtelser, herunder omkostninger ved den forgæves inddrivelse, og kan derfor blive betydeligt. Kravet er ikke begrænset til hovedstolen, men kan også omfatte renter og omkostninger, hvilket kan øge et ledelsesmedlems eksponering mærkbart.

Hvem er omfattet

Ansvaret rammer den, der var medlem af ledelsen, mens forpligtelsen bestod, uanset om vedkommende senere er udtrådt. Det er derfor perioden, hvor gælden opstod og forfaldt, der er afgørende, ikke hvem der sidder i ledelsen på inddrivelsestidspunktet.

En udtræden af ledelsen bør registreres korrekt og på det rette tidspunkt, da uklarhed om, hvornår et medlem faktisk fratrådte, ofte er et stridspunkt. Den, der påtager sig en ledelsespost, bør være opmærksom på ansvaret fra første dag. Selv en kortvarig eller formløs deltagelse i ledelsen kan være tilstrækkelig, hvis den falder sammen med det tidspunkt, hvor forpligtelsen bestod.

Flere ledelsesmedlemmer og fordeling af opgaver

Sidder der flere i ledelsen, hæfter de som udgangspunkt solidarisk. En kreditor kan derfor vælge, hvem kravet rettes mod, og den, der betaler, må efterfølgende søge regres hos de øvrige efter deres indbyrdes andel.

En intern fordeling af opgaverne – for eksempel at ét medlem varetager økonomien – fritager ikke uden videre de øvrige. Et medlem forventes at holde sig orienteret om selskabets tilstand, og en fordeling af ansvaret bør derfor ikke forveksles med en ansvarsfrihed.

Indsigelser mod ansvaret

Et ledelsesmedlem kan fri sig for det civilretlige ansvar ved at godtgøre en af følgende indsigelser:

  • At der i rette tid blev indgivet konkursbegæring, eller at der blev åbnet en rekonstruktion eller tilsvarende ordning.
  • At den manglende rettidige begæring ikke skyldes medlemmets forhold – altså at der ikke er udvist skyld.
  • At kreditor ikke har lidt skade, selv om begæringen ikke blev indgivet i rette tid.

Bevisbyrden for indsigelserne påhviler som udgangspunkt ledelsesmedlemmet. Derfor er det afgørende at kunne dokumentere, hvornår selskabet blev insolvent, hvad der blev gjort, og hvornår – ofte lang tid efter, at forholdene indtraf.

Pligten til at begære konkurs og fristen

Kernen i ansvaret er pligten til at reagere, når selskabet bliver insolvent. Indtræder insolvens, skal der inden for en kort lovbestemt frist indgives konkursbegæring eller indledes en rekonstruktion. Forsømmes dette, åbnes der for det personlige ansvar.

Det afgørende tidspunkt er, hvornår insolvensen indtrådte – ikke hvornår den blev erkendt. En løbende overvågning af selskabets betalingsevne og gæld er derfor den vigtigste enkeltstående beskyttelse, et ledelsesmedlem har.

Skatte- og bidragsansvar

Ved siden af det civilretlige ansvar kan et ledelsesmedlem hæfte for selskabets skatterestancer, når inddrivelse hos selskabet er forgæves. Ansvaret omfatter typisk også restancer til den sociale sikring.

Indsigelserne minder om dem på det civilretlige spor: rettidig konkursbegæring, fravær af skyld eller anvisning af aktiver, hvori kravet kan inddrives. Da skatteansvaret ofte gøres gældende i en særskilt procedure, bør et krav herom håndteres for sig og i tide. Skatteansvaret kan omfatte perioder, hvor selskabet endnu drev virksomhed tilsyneladende normalt, og bør derfor tages alvorligt, allerede før en restance er endeligt fastslået.

Ansvar over for selskabet selv

Ud over ansvaret over for kreditorer og myndigheder kan et ledelsesmedlem hæfte over for selskabet selv for skade, der er forvoldt ved handlinger eller undladelser i strid med loven eller vedtægterne, medmindre medlemmet er uden skyld.

Dette ansvar gøres gældende af selskabet – i praksis ofte efter et ejerskifte eller en konkurs, hvor en ny ledelse eller en kurator ser tilbage på tidligere dispositioner. Beslutninger bør derfor træffes og dokumenteres omhyggeligt undervejs.

Sådan beskytter et ledelsesmedlem sig

Ansvaret kan ikke fjernes, men risikoen kan styres. De vigtigste skridt er en løbende overvågning af selskabets solvens, en rettidig reaktion ved tegn på insolvens og en omhyggelig dokumentation af de beslutninger, der træffes.

Dertil kommer en korrekt og rettidig registrering ved ind- og udtræden af ledelsen. Er der tvivl om selskabets tilstand, bør der søges rådgivning tidligt, mens en konkursbegæring eller rekonstruktion endnu kan indgives i rette tid. En bestyrelse, der handler for sent, mister ofte netop den indsigelse, der ellers kunne have friet den – nemlig at konkursbegæringen blev indgivet i rette tid.

Det grænseoverskridende element

Er ledelsesmedlemmet bosat i udlandet, ændrer det ikke ansvaret efter polsk ret, men det rejser praktiske spørgsmål om forkyndelse, repræsentation og fuldbyrdelse. Et krav mod et medlem i udlandet kan søges anerkendt og fuldbyrdet dér efter de gældende regler.

Omvendt bør en kreditor, der ønsker at forfølge et ledelsesmedlem, tidligt afklare, hvor vedkommende har indtægt eller aktiver, så en afgørelse ikke ender med at være vanskelig at gennemføre.

Selskabsform og faktisk ledelse

Det beskrevne ansvar knytter sig navnlig til anpartsselskabet. Andre selskabsformer følger delvis andre regler, og det bør derfor afklares, hvilken form selskabet har, før et krav vurderes.

Ansvaret kan desuden ramme den, der reelt har ledet selskabet, selv om vedkommende ikke formelt var registreret som ledelsesmedlem. Både den formelle registrering og den faktiske rolle kan derfor have betydning, når det afgøres, hvem der hæfter.

Bevis og frister

Både den, der rejser et krav, og den, der forsvarer sig, er afhængig af dokumentation: regnskaber, bestyrelsesbeslutninger, korrespondance og oplysninger om selskabets betalinger over tid. Materialet bør sikres tidligt, før det bliver vanskeligt at fremskaffe.

Kravet er desuden undergivet forældelse, og fristerne kan være afgørende for, om det kan gøres gældende. Både et ledelsesmedlem og en kreditor bør derfor få afklaret fristerne, før der handles.

Forhandling og forlig

Ikke enhver tvist om ledelsesansvar behøver at ende for domstolen. Er ansvaret usikkert, eller er der tvivl om, hvornår insolvensen indtrådte, kan en forhandlet løsning være i begge parters interesse – for kreditor en hurtigere dækning, for ledelsesmedlemmet en afgrænset risiko.

En forligsmæssig løsning bør bygge på en realistisk vurdering af indsigelserne og af, hvad der kan bevises. Derfor bør både krav og forsvar forberedes grundigt, også når målet er en aftale frem for en dom.

Hvad kontoret kan bistå med

Forsvar: vurdering af et krav mod et ledelsesmedlem, tilrettelæggelse af indsigelserne og førelse af sagen. Kreditorside: vurdering af, om et krav mod ledelsen kan forfølges, og af, hvor det kan fuldbyrdes.

Som erhvervsadvokat bistår advokatfirmaet i Poznań i hele Polen, i vidt omfang på afstand. Både et ledelsesmedlem og en kreditor bør handle i tide, da fristerne og bevissituationen kan være afgørende.

Relaterede vejledninger

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår hæfter et ledelsesmedlem personligt?

Som udgangspunkt når inddrivelse af selskabets gæld hos selskabet selv er forgæves. Så kan kravet rettes mod dem, der sad i ledelsen, mens forpligtelsen bestod. Ansvaret er personligt og solidarisk.

Kan jeg undgå ansvaret?

Muligvis. Et ledelsesmedlem kan fri sig ved at godtgøre, at der i rette tid blev indgivet konkursbegæring, at den manglende begæring ikke skyldes medlemmets skyld, eller at kreditor ikke har lidt skade. Bevisbyrden ligger som udgangspunkt hos medlemmet.

Hæfter jeg også for selskabets skat?

Det kan forekomme. Et ledelsesmedlem kan hæfte for selskabets skatte- og bidragsrestancer, når inddrivelse hos selskabet er forgæves, med indsigelser der minder om det civilretlige spor. Skatteansvaret gøres ofte gældende i en særskilt procedure.

Hvad hvis jeg er trådt ud af ledelsen?

Det afgørende er, om du var medlem, mens forpligtelsen bestod, ikke om du sidder i ledelsen nu. En udtræden bør registreres korrekt og på det rette tidspunkt, da uklarhed herom ofte er et stridspunkt.

Hvor vigtig er fristen for konkursbegæring?

Meget vigtig. Indtræder insolvens, skal der inden for en kort frist indgives konkursbegæring eller indledes en rekonstruktion. En rettidig begæring er en central indsigelse, og det afgørende er, hvornår insolvensen faktisk indtrådte.

Gælder ansvaret, når jeg bor i udlandet?

Ja, ansvaret efter polsk ret ændres ikke af, at du bor i udlandet, men forkyndelse og fuldbyrdelse rejser praktiske spørgsmål. Et krav kan søges anerkendt og fuldbyrdet dér, hvor du har indtægt eller aktiver.