Er du kommet til skade under en behandling i Polen – eller er en pårørende – kan der efter omstændighederne være ret til erstatning. En lægefejl foreligger, når behandlingen afviger fra den anerkendte lægelige standard og herved forvolder en skade, men vurderingen er sjældent enkel og bygger som regel på en sagkyndig gennemgang.
Denne vejledning forklarer, hvad der tæller som en lægefejl, hvem der hæfter, hvad der skal godtgøres, hvilken erstatning der kan komme på tale, og hvilke frister der gælder. Kontoret ligger i Poznań og yder juridisk bistand i hele Polen, i vidt omfang på afstand.
Hvad en lægefejl er
En lægefejl foreligger, når en behandling afviger fra den viden og de standarder, der gælder på området, og denne afvigelse forvolder en skade. Fejlen kan være diagnostisk (en oversét eller forkert diagnose), behandlingsmæssig, teknisk, organisatorisk eller bestå i manglende information til patienten.
Ikke enhver uheldig udgang er en fejl. En behandling kan være korrekt udført og alligevel ikke lykkes. Afgørende er, om der er handlet i overensstemmelse med den anerkendte standard, og det er netop dette spørgsmål, en sag som regel drejer sig om.
Ansvarsgrundlaget
Ansvaret bygger som udgangspunkt på skyld. Er skaden forvoldt ved en behandling på et hospital, hæfter den institution, der har ansvaret for personalet, og et krav rettes derfor ofte mod hospitalet snarere end mod den enkelte behandler.
Hvem der skal rettes krav mod, afhænger af, hvordan behandlingen var organiseret – offentligt eller privat, og under hvilken form. En tidlig afklaring af dette er vigtig, så kravet rettes mod den rette part fra begyndelsen.
Hvad der skal godtgøres
For at få erstatning skal tre ting som udgangspunkt godtgøres: at behandlingen afveg fra den anerkendte standard, at der er sket en skade, og at der er en årsagssammenhæng mellem afvigelsen og skaden. Netop årsagssammenhængen er ofte det vanskeligste punkt.
Bevisbyrden påhviler som udgangspunkt den, der rejser kravet, men vurderingen støtter sig i praksis på en sagkyndig gennemgang. Derfor er en grundig medicinsk og juridisk analyse af sagen afgørende for udfaldet.
Erstatning og godtgørelse
Erstatningen kan omfatte flere elementer. Der kan tilkendes en godtgørelse for den lidte skade, smerte og forringede livskvalitet, en erstatning for økonomiske tab som udgifter og tabt indtjening, og – ved varigt nedsat funktionsevne eller øgede behov – en løbende ydelse.
Hvad der konkret kan kræves, afhænger af skadens omfang og af de følger, den har haft. En realistisk opgørelse bygger på lægelige oplysninger og på en dokumentation af de faktiske tab og fremtidige behov.
Samtykke og information
En patient har ret til at blive informeret om behandlingen og dens risici og til at give et informeret samtykke. Er en behandling gennemført uden gyldigt samtykke, eller er patienten ikke oplyst tilstrækkeligt, kan det efter omstændighederne i sig selv danne grundlag for et krav.
Spørgsmålet om samtykke og information vurderes ud fra journalen og de oplysninger, patienten faktisk fik. Manglende eller mangelfuld information er derfor et selvstændigt forhold, der bør undersøges ved siden af selve behandlingen.
Bevis og sagkyndige
Journalen er det centrale bevis i en sag om lægefejl. Den fulde patientjournal bør sikres tidligt, da den viser, hvad der blev gjort og hvornår. Patienten har ret til aktindsigt i sin egen journal.
Vurderingen af, om der er begået en fejl, bygger som regel på en sagkyndig erklæring. En klar og veldokumenteret fremstilling af forløbet gør det muligt for den sagkyndige at tage stilling, og den er ofte det, der afgør sagen.
Klage og patientrettigheder
Ved siden af et erstatningskrav har en patient en række rettigheder, og et forløb kan også give anledning til en klage over selve behandlingen. En klage til de relevante myndigheder kan føre til, at forholdet undersøges, uafhængigt af spørgsmålet om erstatning.
De to spor – en klage og et erstatningskrav – kan forfølges hver for sig eller sammen. Hvad der er hensigtsmæssigt, afhænger af, hvad man ønsker at opnå: en undersøgelse af forholdet, en ændring af praksis eller en økonomisk kompensation.
Vejene til erstatning
Et krav kan forfølges ad flere veje. Den almindelige vej er en civil sag mod den ansvarlige institution. Ved siden heraf kan der efter omstændighederne findes en administrativ ordning, hvor visse skader kan behandles uden for domstolene.
Hvilken vej der er bedst, afhænger af sagens karakter, af skadens omfang og af, hvor hurtigt en løsning ønskes. Fordele og ulemper ved hver vej bør afvejes, før der vælges, da valget kan påvirke både tid og resultat.
Privat og offentlig behandling
Ansvaret kan afhænge af, om behandlingen skete i det offentlige sundhedsvæsen eller på en privat klinik. I begge tilfælde kan der være et ansvar, men den ansvarlige part og den forsikring, der dækker, kan være forskellig.
Derfor bør det tidligt afklares, hvor og under hvilken form behandlingen fandt sted, og hvem der i sidste ende hæfter. Det har betydning for, hvem kravet rettes mod, og for, hvordan en eventuel erstatning kan opnås.
Forældelse
Ved personskade gælder der ikke en absolut yderste forældelsesfrist, som alene regnes fra selve hændelsen. Efter artikel 442¹ § 3 i den polske civillovbog kan kravet ikke forældes tidligere end tre år efter, at den skadelidte fik kendskab til skaden og den ansvarlige. En 20-årig frist fra handlingen vedrører skader, der følger af en strafbar forbrydelse efter § 2.
For skader, der er ramt et barn, gælder særlige regler, så kravet ikke forældes for tidligt. Fristerne bør altid kontrolleres tidligt, da en overskridelse kan betyde, at kravet ikke længere kan gøres gældende.
Når patienten er afgået ved døden
Er en patient afgået ved døden som følge af en behandling, kan de nærmeste pårørende efter omstændighederne have selvstændige krav – blandt andet en godtgørelse for tabet af en nærtstående og erstatning for visse økonomiske følger.
Sådanne sager kræver en omhyggelig gennemgang af forløbet og af sammenhængen mellem behandlingen og dødsfaldet. De pårørende bør tidligt få afklaret deres muligheder og de frister, der gælder for dem.
Behandling på tværs af grænser
Er du bosat i udlandet, men blev behandlet i Polen, ændrer det ikke, at en eventuel fejl vurderes efter polsk ret. Det rejser dog praktiske spørgsmål om journalen, oversættelse og repræsentation, som bør håndteres fra begyndelsen.
En sag kan i vidt omfang forberedes og føres på afstand. Den fulde journal bør indhentes tidligt, så den kan gennemgås af en sagkyndig, uanset hvor patienten nu bor.
Realistisk vurdering
En sag om lægefejl bør vurderes nøgternt. Både spørgsmålet om, hvorvidt der er begået en fejl, og spørgsmålet om årsagssammenhæng afhænger som regel af en sagkyndig vurdering, og udfaldet kan sjældent forudsiges med sikkerhed på forhånd.
Derfor bygger en ansvarlig rådgivning på en gennemgang af journalen, før der loves et resultat. En realistisk vurdering af mulighederne, tiden og omkostningerne er det bedste grundlag for at beslutte, om en sag skal føres.
Sådan opgøres kravet
Et krav bør opgøres omhyggeligt. Ud over selve skaden omfatter det ofte udgifter til behandling, pleje og transport, tabt indtjening samt fremtidige behov, hvis følgerne er varige. Hver del bør dokumenteres, så kravet hviler på et konkret grundlag.
En realistisk opgørelse tager også højde for udviklingen over tid, da nogle følger først viser sig senere. Derfor bør kravet ikke opgøres for hastigt, men bygge på en samlet vurdering af de faktiske og de fremtidige tab.
Hvad kontoret kan bistå med
Vi bistår patienter og pårørende gennem hele forløbet: indhentning og gennemgang af journalen, en foreløbig vurdering af sagen, valg af vej, opgørelse af kravet og førelse af sagen mod den ansvarlige institution.
Kontoret ligger i Poznań og yder juridisk bistand i hele Polen, i vidt omfang på afstand. Fordi fristerne kan være afgørende, bør en sag forelægges så tidligt som muligt.
Relaterede vejledninger
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er der tale om en lægefejl?
Når en behandling afviger fra den anerkendte lægelige standard, og denne afvigelse forvolder en skade. Ikke enhver uheldig udgang er en fejl; afgørende er, om der er handlet i overensstemmelse med standarden, og det vurderes som regel af en sagkyndig.
Hvem skal kravet rettes mod?
Er skaden forvoldt ved en behandling på et hospital, hæfter som udgangspunkt den institution, der har ansvaret for personalet, og kravet rettes derfor ofte mod hospitalet. Hvem der er rette part, afhænger af, hvordan behandlingen var organiseret.
Hvilken erstatning kan jeg få?
Der kan tilkendes en godtgørelse for skade, smerte og forringet livskvalitet, en erstatning for økonomiske tab som udgifter og tabt indtjening, og ved varigt nedsat funktionsevne eller øgede behov en løbende ydelse. Hvad der konkret kan kræves, afhænger af skadens følger.
Hvordan bevises en lægefejl?
Journalen er det centrale bevis og bør sikres tidligt. Vurderingen af, om der er begået en fejl, og af årsagssammenhængen bygger som regel på en sagkyndig erklæring, og en klar fremstilling af forløbet er ofte det, der afgør sagen.
Hvor lang er fristen for at rejse kravet?
Ved personskade gælder der ikke en absolut yderste forældelsesfrist, som alene regnes fra selve hændelsen. Efter artikel 442¹ § 3 i den polske civillovbog kan kravet ikke forældes tidligere end tre år efter, at den skadelidte fik kendskab til skaden og den ansvarlige. En 20-årig frist fra handlingen vedrører skader, der følger af en strafbar forbrydelse efter § 2. For skader på børn gælder desuden særlige beskyttelsesregler, og frister bør kontrolleres tidligt.
Kan jeg føre sagen, når jeg bor i udlandet?
Ja. En eventuel fejl vurderes efter polsk ret, og sagen kan i vidt omfang forberedes og føres på afstand. Den fulde journal bør indhentes tidligt, så den kan gennemgås af en sagkyndig, uanset hvor du nu bor.